En meget populær løsning til afgratning, overfladefinish og mellemslibning.
Bygget med flere af komponenterne fra de større GYRO maskiner:
Et kraftigt gearhoved med 6 konusspindler for montering af forskellige typer spindler.
Spindlerne roterer parvist modsat samtidig med at gearhovedet oscillerer og roterer henover emnerne.
Dermed sikres en ensartet slibning af emnerne og ikke mindst ensartet slid af børsterne.
Gearhovedet er monteret i et solidt sakseophæng, der muliggør præcis positionering af slibeværktøjerne.
Ved hjælp af et kraftigt vakuumsystem fastholdes selv små emner sikkert under processen.
En kombination af drejehåndtag og touchscreen på kontrolpanelet sikrer en nem og overskuelig betjening af maskinen.
Det pulverlakerede maskinskrog er solidt bygget med kraftige skærme, der med de store vinduer giver et godt overblik over processen.
Energivenlig
Fladder Danmark har haft fokus på at gøre maskinen energivenlig.
Som option kan vakuummotoren leveres med frekvensomformer. Det er en fordel såfremt det kun er større emner, der sendes gennem maskinen. Eksempelvis er det ofte nok kun at lade vakuumsystemet køre på halv effekt.
Alle andre motorer i maskinen er som standard reguleret ved hjælp af frekvensomformere - det sparer strøm.
Som option leveres et energisparesystem, der lukker maskinen trinvist ned når alle emner i en serie er afgratet. Derved spares strøm og slid på maskinen reduceres.